Arbejdsglæde i Alm. Brand
“Hvordan skaber man arbejdsglæde i praksis og dag-til-dag?”
Det er et af de spørgsmål vi går allermest op i, og Morten Holten Christiansen giver nogle af svarene i denne video.
Morten er skadechef hos Alm. Brand med ansvaret for 41 medarbejdere. Da han kom til afdelingen for tre år siden var den meget hårdt ramt. Afdelingen var lige blevet tvangsflyttet til en anden by, der var alt for meget at lave og stress, sygefravær og konflikter meldte sig.
Med en koncentreret, målrettet indsats har Morten fået vendt op og ned på det, og afdelingen har i dag den højeste arbejdsglæde i hele Alm. Brand. Hør om ros og fejring af gode resultater, hvordan man stopper forkert adfærd blandt medarbejderne og om vigtigheden af skumbolde på kontoret!
Du kan se hele Mortens indlæg her (det varer 18 minutter):
Vi lægger flere videoer fra konferencen ud på nettet over de næste uger.
OG BEDST AF ALT: Vi holder konference igen i 2010 – helt specifikt den 20. maj i København.
Blandt talerne har vi Lars Kolind. Alfred Josefsen kommer og fortæller om arbejdsglæde i IRMA – også i krisetider. FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen fortæller hvordan han bruger glæde som redskab til at udvikle talenter, IKEA fortæller, hvordan de skaber arbejdsglæde og Jens Gaardbo er konferencier foruden mange andre spændende navne.
Vi glæder os helt vildt!!!




[...] Et par af mine ” kollegaer” på mit kontorfællesskab arbejder som jeg med arbejdsglæde. De har begge skrevet et par glimmerende bøger om arbejdsglæde. [...]
20/02 2010 at 22:41