Om lidt blir her stille, om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville? Fik du hørt din melodi?

Så er sommerferien ved at være slut for mange af os, og vi vender glade tilbage på arbejdet. Eller hvordan er det lige det er?

For en del er glæden ved at vende tilbage til arbejde erstattet af bekymring, og tristhed over at ferien er slut. Samtidigt, så viser en nylig undersøgelse, at gevinsten ved ferien, i form af afslappethed og stressfrihed, den forsvinder i løbet af ganske få dage. (Her i agurketiden har en del aviser og radiokanaler ivrigt behandlet denne historie, og du har måske set eller hørt mig udtale mig, f.eks. i artiklen i FRI, eller på NovaFM og P4).

Så, at komme tilbage fra ferien er en hård og kedelig oplevelse? Vås! Sådan behøver det slet ikke være. Her får du nogle enkle råd til at komme godt tilbage på arbejdet, så du undgår at stresse op i det røde felt :o)

Først og fremmest, så tag det med ro. Det tager flere uger at koble af i ferien, og det tager ligeledes tid at komme op på den høje klinge igen. Forvent ikke at du er lige så effektiv på din første dag, som du var inden du tog afsted. I stedet for at starte øverst i bunken, og med første email, så tag en snak med kollegerne om hvad der er sket i periode hvor du var væk. Så får du en god opdatering, uden at skulle igennem alle detaljerne straks.

Nu vi er ved kollegerne – noget af det vigtigste for arbejdsglæden. Hvis du investerer I en god start med kollegerne, så kan det blive en rigtig positiv oplevelse at komme tilbage til arbejdet. I stedet for at springe ind af døren og udbryde “Nå Jørgen, hvordan går det med projektet?”, så brug tid på at udveksle “velkommen tilbage” med kollegerne, og tal med hinanden om hvad I har lavet i ferien. Det er faktisk sådan, at når vi genfortæller positive oplevelser, så genskaber vi de positive følelser der var forbundet med oplevelserne.

Slutteligt: Brug afslutningen på ferien som en lejlighed til at se tilbage på første halvårs succeser. Spørg dig selv hvad der har gjort dig glad på arbejdet, og hvad de største sejre har været. Derefter kan du kigge fremad: Hvad er de vigtigste resultater du vil opnå, og hvorfor? Hvad skal der til for at jeg har rigtigt meget arbejdsglæde den næste tid?

Frygter du ligefrem at komme tilbage til arbejdet, så var det måske på tide du fandt noget anden at bruge dine talenter på. Arbejde skal ikke være fyldt med konstant stress, bekymringer og negative relationer. Arbejde kan og skal være en kilde til glæde og udvikling, og er det ikke det, så skal der kigges hårdt i spejlet. Du kan læse mere om at blive eller smutte, i Alexanders artikel “Find Your Quitting Point” (Find Dit Sig-Op-Punkt), som du finder på vores internationale hjemmeside.

God ferieafslutning, og velkommen tilbage på arbejdet! Jeg håber resten af 2010 bliver helt fantastisk, med masser af arbejdsglæde :o)

Jeg var på TV2 Lorry i formiddags :o)
Hvis du bor i hovedstadsområdet – og ikke havde travlt med at passe dit arbejde – så fik du måske set Lorry Lounge i formiddags. Ellers, så er indslaget om leg på jobbet på TV2 Lorrys hjemmeside her.

Jeg fortæller om fordelene ved leg og arbejdsglæde, og nævner eksempler på glade virksomheder, for eksempel CityCallCenter. Vi har arbejdet tæt sammen med IKEA Taastrup siden nytår, og i indslaget fortæller deres chef, Peter Stenberg om deres resultater med arbejdsglæden. Og den er god nok – de er altså ret glade derude :o)

Udfordringen
Hvis du har set dette klip og tænkt “Det lyder fedt når de leger på jobbet”, så tag udfordrigen op, og gør selv noget sjovt for dig og dine kolleger. Gerne med det samme, og i hvert fald i denne uge. Pral gerne her på bloggen bagefter :o)

Med over 15 bøger bag sig, er amerikaneren Ken Blanchard en af vor tids store ledelsforfattere. Hans bøger tager ofte form af letlæste noveller med et simplet og stærkt budskab, og Whale Done! tilhører denne kategori.

Jeg har nu læst syv bøger af Ken Blanchard, og Whale Done! hører til i toppen – skønt det ikke er et let valg! (“Gung Ho!” er dog uden konkurrence den bedste, en anmeldelse er måske på trapperne). Jeg havde fornøjelsen af at opleve Ken live til et seminar i 2003, hvor han præsenterede tankerne i bogen, og jeg har siden hørt ham udtrykke, at idéerne han bringer frem i denne bog hører til blandt de vigtigste i hans lange karriere. Jeg deler denne opfattelse, naturligvis uden at kende samtlige idéer.

Bogens simple budskab er, at relationerne mellem chef og medarbejdere (eller familen derhjemme osv.) kan forbedres, blive mere effektive, hvis der opbygges tillid gennem positiv anerkendelse og fjernelsen af fokus fra eventuelt negative oplevelser. Med andre ord: Vær til at stole på, giv ros, lad være med at skælde ud.

Budskabet dukker op i en ret stærk beretning fra SeaWorld, hvor en dyretræner forklarer en travl forretningsmand og leder (novellens hovedperson) hvordan de i SeaWorld træner 5 ton tunge spækhuggere (Killer Whales, deraf ordspillet i titlen) til at lave kunster for et begejstret publikum. De simple men stærke metoder overføres i bogen på mennesker med positivt resultat til følge.

Bogen følger den særlige tradition som Ken Blanchard hittede stort med i The One Minute Manager, og som siden er blevet brugt i mega-succeser som FiSH! og Hvem har flyttet min ost? Bogen kan varmt anbefales til ledere og andre der gerne vil inspireres til at sprede ros og anerkendelse og derigennem opbygge tillid i deres omgivelser.

Amerikansk? Jovist, men på dette felt kan amerikanerne noget vi kunne lære af i Danmark: Udbred et universelt ledelsesbudskab gennem en letlæselig og sympatisk historie, som alternativ til de teoritunge management-bøger, som få læser til ende, og som forsvindende få forstår at implementere. Bogen med dens fokus på positive relationer og anerkendelse hører således hjemme i ethvert respektabelt arbejdsglædebibliotek. Bogen fås som paperback til en billig penge (f.eks. hos saxo.dk) og kunne være en god gaveidé fra den modige medarbejder til chefen der er lidt for hård i filten. Prøv det for egen risiko :o)

Læst første gang 2004, anmeldt første gang august 2007 af Jon Kjær Nielsen. Opdateret april 2010.

Idag fald jeg over en artikel der er meget tidstypisk hvad angår lederes tillid, og på visse områder mangel på samme, til deres medarbejdere.

På Business.dk idag skriver de om det dilemma der kan opstå, når medarbejdere har mulighed for hjemmearbejde: I tillid til at medarbejderen er voksen og kan adminstrere sin egne tid, lader vi ham/hende arbejde hjemme. Men så melder den snigende følelse sig: Laver de nu noget? Trangen til kontrol er næste tanke der melder sig.

Hvordan ville du håndtere det, hvis du fik mistanke om at medarbejderen ikke sad trofast og arbejdede derhjemme? De muligheder der peges på i artiklen, og som synliggøres af de fem svarmuligheder i den netop gennemførte poll er fem variationer over det samme tema: Jeg bruger min magt som leder til at skride ind, når jeg får mistanke om dovneri.

Hvad jeg savner er holdningen: Lad nu være med at checke medarbejderen, og fokuser i stedet på om opgaven løses. Artiklen hedder netop “Udryd mistanken om pjæk”, men en mere interessante vinkel kunne være “Lad være med at mistænke folkene for pjæk”.

I den gennemførte spørgeundersøgelse savner jeg et bedre svar end de fem måder at udøve magt på. Hvad med:

Jeg opdager at medarbejderen ikke svarer telefon og mail i løbet af dagen, men jeg gør ikke noget ved det. Medarbejderen har frihed til at planlægge sin tid som han finder bedst. Han kender sine opgaver, og indtil han ikke møder sine deadlines og aftalte resultater, så er der intet problem. Jeg erkender, at mit behov for at få svar på en mail midt på dagen måske ikke passer sammen med medarbejderens behov for at arbejde på andre tidspunkter, og jeg tilpasser mig efter det.

Flextid og hjemmearbejde er efterhånden meget udbredt, og godt for det. Hvad der ikke er udbredt endnu, er ROWE – Result Only Work Environments: Arbejdspladser der kun holder medarbejderne op på at de leverer det aftalte, og ikke på hvornår de arbejder, eller hvor mange timer. Vi hænger i stedet fast i industrialderens tro på, at produktivitet hænger sammen med antal timer arbejdet, et forhold der igen og igen er dokumenteret som forkert. Chefen skal lære at give slip og stole på sine folk. Læs evt. mere om den manglede sammenhæng mellem produktivitet og timer arbejdet på vores engelske blog, f.eks. i artikel om The Cult of Overwork.

Har du mulighed for hjemmearbejde? Betyder det, at du stadig skal arbejde 8 til 16, bare hjemme, eller har du rent faktisk (reel og uden kontrol) mulighed for at arbejde når du har lyst, blot arbejdet bliver udført? Jeg vil meget gerne høre din mening :o)

Din stol er din fjende.

Sådan starter en spændende artikel i New York Times i dag. Artiklen referer en mængde studier, og pointen er klar: Vores fysiologi er ikke designet til at sidde ned hele dagen. Et enkelt eksempel:

Når du bevæger musklerne, så dannes der stoffer som regulerer sukker- og fedtforbrænding. Ved inaktivitet så falder produktionen, og din krop påvirkes mærkbart. Inaktivitet er f.eks. et par timer tilbragt på en kontorstol, i en bil eller i sofaen. Et studie viste, at bland kontoransatte der sad meget, der var der tydelig forskel i livvidden mellem de mest inaktive, og så dem der hold mange små pauser, f.eks. for at strække musklerne eller vandre ned af gangen. Små handlinger tæller altså.

Jeg har netop denne pointe med, når jeg holder foredrag om arbejdsglæde: Har du stillesiddende arbejde, så er det vigtigt med mange små pauser. Vel at mærke pauser hvor du kommer op at stå og får gang i kroppen. At holde pause fra arbejdet for at læse denne blog, tæller ikke :o)

Der er meget guf i artiklen, som du kan læse her (på engelsk).

I sidste uge var jeg på besøg hos en jysk handelsskole. 40 lærer og andet personale, der havde taget en døgn ud for at sætte fokus på arbejdsglæden og arbejde langsigtet med resultaterne af deres trivselsmåling. Jeg holdt et oplæg, og her er hvad de siger, under overskriften “Bjerge som flyttede sig”:

… dit foredrag i onsdags for en flok meget prøvede handelsskolelærere udviklede noget nær et mirakel for en stemningen. Jeg tror virkeligt, at det umulige skete og selv de mest arbejdstrætte og kyniske fik lysten til at genfinde arbejdsglæden. Jeres filosofi omkring arbejdsglæde og ikke mindst din nærværende og medrivende måde at anspore os til at ‘komme ind i kampen’ med dit foredrag er meget inspirerende.

Tusind tak for det! Ikke underligt at jeres virksomhed virker til at have succes – I har virkeligt fat i noget. Held og lykke med det fremover!

Ros er bevist at have gode bieffekter, og den holder også her i Projekt Arbejdsglæde, hvor smilene er store. Så tak for jeres feedback!
Du kan læse mere om vores foredrag om arbejdsglæde her.

Vores seneste bog “Arbejdsglæde på 6 uger”, skrevet af Alexander og Jon, er blevet flot modtaget. For en uge siden kunne vi hygge os med en placering på ugens bestsellerliste, og nu kan vi også bringe en rosende anmeldelse :o)
Det er Ugeavisen Tønder der har været i sofaen og læse om arbejdsglæde. Faktisk har de mere end læst bogen – journalisten har også prøvet øvelserne af på redaktionen, og skriver flot:

Det gode ved denne lille søde bog om at få arbejdsglæden tilbage er, at den har taget højde for dem, der ikke har fået “takt og tone på arbejdspladsen” med hjemmefra. Den starter faktisk med grundbegrebene og så er der en lang række små øvelser, der måske, og ved første blik skønnes naive, men faktisk er ganske gode og effektive.

Sådan skal det lyde! Anmeldelsen slutter af med en direkte opfordring til at komme igang:

…den kan med fordel læses både af de garvede og måske også med stor fordel af den kommende generation, der er på vej til direktørstolene.

Tak skal I have, det var pænt af jer :o)
Du kan læse hele anmeldelsen her, og bogen kan i øvrigt bestilles direkte hos forlaget Libris her.

Hvor længe tager det at gøre en ny bog til en bestseller? Knap 4 måneder, i dette tilfælde :o)

Vores seneste bog “Arbejdsglæde på 6 uger” udkom 29. oktober sidste år, og her i uge 5 i 2010 tittede den så ind på Bog&Idés Bestsellerliste over fagbøger.
Derudover hører vi fra forlaget (Libris), at den er med på deres egen Top 10 for hele 2009 – og det med kun 2 måneder på markedet det år!
Det må vi godt være lidt glade over :o)

Hos forlaget her kan du gratis smugkikke de første 20 sider, og du kan naturligvis også bestille.

Her er listen for uge 5. Samtidigt kan vi konstatere, at arbejdsglæde nok er populært, men smoothies er nu engang svære at stå for :o)

Klimatopmødet er undervejs her i København, og over frokosten idag diskuterede vi klima… og arbejdsglæde! Spørgsmålene kom op: “Hvem gør allerede meget for klimaet?” og “Hvad kan det betyde for arbejdsglæden, at ens arbejdsplads gør noget positivt for klimaet?”

Miljøbevidste virksomheder er jo ikke noget nyt fænomen. Hvad der er rigtigt spændende er, at flere virksomheder er ved at opdage, at miljø- og klimabevidsthed faktisk kan betyde større profit! Et eksempel er Interface. De er verdens største producent af tæpper, og de valgte på et tidspunkt at designe og producere et særligt miljøvenligt tæppe. Til trods for at tæppet var dyrere at fremstille end firmaet andre produkter, blev det straks en bestseller, og tæppet har tjent en formue ind.

Skiftet til større bevidsthed om konsekvenserne for den verden vi lever i, kom til Interface’s direktør Ray Anderson som en åbenbaring. Han siger:

Det gik op for mig, at min måde at drive Interface på, havde været på plyndrer-måden. Jeg plyndrede noget der ikke er min, noget der tilhører hvert levende væsen på Jorden.
Så jeg sagde til mig selv: Du godeste, en dag kommer folk som mig i spjældet.

Andre har ikke den direkte financielle fordel af miljø- og klimabevidsheden, men gør en indsats alligevel. Virksomheden Patagonia er et eksempel bland mange på en virksomhed der har besluttet at donere 1% omsætningen, eller 10% af overskudet (det største tal gælder) til en miljøsag, udvalgt af medarbejderne. Er du klar til at gå så langt, så kan du gøre noget tilsvarende ved at tilmelde dig “1% For The Planet” her her.

I kategorien “mindre men stadigt gode tiltag” har vi Københavns Kommune, der for nyligt valgte at droppe vand i flasker og dunke, og i stedet udelukkende servere postevand. Hovedargumentet var, at der kan være hormonforstyrende stoffer i emballagen. Det skal dog ikke overses, at CO2-udledningen er ca. 1000 gange større ved falskevand end ved postevand. Byen Bundanoon (det heder den altså :o) i Australien forbød af den grund tidligere i år al salg af flaskevand, efter en folkeafstemning bland borgerne.

En undersøgelse gennemført i 2008 viste, at succesfulde virksomheder der har valgt den grønne stil i gennemsnit oplever en tredobling af kundetilfredsheden, medarbejdertilfredhed der stiger med en faktor 4,7 (!) og omsætningen pr. næse er 1,7 gange større end gennemsnittet. Med de tal for øje, så er det slut med at hævde at en grøn samvittighed blot er en udgift.

Mere konkret, så giver det at arbejde for en særlige klimabevidst virksomhed noget at prale af for de ansatte. For nogen vil det blot være et attraktivt træk der spiller ind på vurderingen af mulige arbejdspladser, på linje med frokostordning, fitnesscenter og filmklub. For andre er det knyttet op på selve meningen i det at gå på arbejde, og det er derfor en væsentlig motivationsfaktor, hvilket da også ses tydeligt i tallene ovenfor.

Så du kan jo overveje hvad I kunne gøre på din arbejdsplads. Hvilke grønne aktiviteter ville give mening for jer? Om det er at slukke for computere der ikke bruges (en pc der er tændt konstant udleder ca. 1 ton CO2 på et år), at droppe flaskevandet eller gennemføre jeres egne større initiativer, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at I gør noget, for deri ligger meningen, stoltheden, følelsen af at vi gør noget, og i sidste ende: arbejdsglæden.

Jeg ser aldrig TV, men hører næsten altid musik når jeg er hjemme. Er humøret lidt tungt kan jeg finde på at sætte noget energisk eller glad musik på, for at peppe stemningen lidt op.

Jeg blev derfor glad, men ikke så overrasket, da jeg læste af forskere har nu dokumenteret, at det kan have en positiv effekt på humøret, at lytte til musik. Og i sammenligningen med det små-deprimerende TV-kiggeri kommer musikken ud på en klar førsteplads. Læs mere om det i dagen online-udgave af fri.dk her.

Altid dejligt når forskningen bekræfter noget man godt vidste selv. Nu vil jeg sætte en plade på… :o)