En af mine favoritbøger “Yes!” er nu kommet på dansk, med den meget originale titel “Ja!” (den må de have tænkt længe over) ;o)

Bogen er cool fordi den er meget konkret. I 50 små kapitler viser den via små eksempler og historier hvordan man øger chancen for at få nogen til at gøre som man gerne vil have. Noget både forældre, ledere, ægtefolk og kolleger kan have god brug for.

Et eksempel: Kan du øge chancen for at nogen kan lide dig, ved at hjælpe dem med et eller andet? Overraskende nok har undersøgelser vist, at det er meget mere effektiv hvis du kan få dem til at hjælp dig i stedet!

Svaret på hvorfor skal finde i det forhold, at har vi først en gang hjulpet nogen, så rationaliserer vores hjerner overfor os selv, at vi da må synes om den anden person – ellers havde vi jo ikke hjulpet. Lektien: Har du en kollega du gerne vil have et bedre forhold til, så spørg om hjælp (og vær naturligvis glad, taknemmelig osv.).

Bogen bugner af sådanne kloge råd, og det gør den bestemt værd at læse (nej, jeg får ikke procenter;o). Find den i den lokale boghandler, eller her.

Da vi fra ledelsens side gentagne gange har oplevet forskelle i hvordan folk administrerer deres pause vil vi fra om 2 uger indføre et nyt pause system i firmaet.

Det betyder i praksis en form for kontrol med hvornår du holder pause og hvor lange de er.

Der vil komme scannere på ting som udgangsdøre, kaffemaskiner og toiletter hvor du skal svipe dit kort for at komme ind/ud og for at trække kaffe/te gå til frokost etc. Der vil blive lagt 10 minutters pause til de personer som ryger. Er du ikke ryger vil du ikke nyde glæde af dette.

Bruger man mere tid end de tilladte pauser vil der blive trukket fra ens flex konto eller KOMdags konto. Er disse tomme bliver det trukket fra O dagene og/eller ferie dagene.

Systemet er i brug i flere virksomheder efterhånden for at kortlægge de ansattes pauser.

Vi håber I vil værdsætte systemet da det skal skabe ensartethed om hvornår folk holder pauser.

På vegne af Ledelsen

I dag er traditionelt en stor dag for lanceringer af store nyheder (det må være noget med forårs-optimisme at gøre) og således fik jeg ovenstående videresendt fra en ven, som ville fortælle om et nyt tiltag der er taget i virksomheden. Jeg tænker umiddelbart “smart, rigtigt set og noget der skaber resultater” ;o)

Min kilde oplyser i øvrigt, at “hit-raten” var ca. 50%, dvs. halvdelen hoppede i med begge ben. Det positive side af den historie er, at så har de altså 50% super-kvikke medarbejdere, og så står det da vist meget godt til i det pågældende firma :o)

Peter er leder i et lille IT-firma. For et lille år siden var Peter med på lederkursus med temaet arbejdsglæde, og forleden talte jeg med Peter igen.
Han fortalte, hvordan han hver fredag på fællesmødet sender staffetten rundet, i form af et lille tøjdyr. Hver ansat får så muligheden for at pege på en anden som de synes har fortjent særlig opmærksomhed denne uge. På den måde kommer det frem hvem der har gjort noget smart, været hjælpsomme, ydet god service, eller på anden måde bidraget til andres arbejdsglæde.
Det behøves ikke været kompliceret at rose hinanden. “Månedens Medarbejder” med diplom, pokal og hele molevitten kan være rigtigt fint, men det kan også gøres over kaffen på en mere enkelt måde, som Peters eksempel viser.
Når vi holder kurser foreslår vi ofte de tilstædeværende ledere at de starter deres næste møde på en positiv måde, f.eks. ved at tage en rose-runde. Faktisk behøver man ikke være leder for at gøre noget ved det. Det er bare at bede om ordet når mødet skal til at starte, og så fortælle en lille historie. Du kan f.eks. starte sådan her: “Nu skal I høre hvad Jens har gjort for mig…

No worries – dag 8

Idag er det en uge siden jeg besluttede at lægge aviser og radioavisen på hylden for en stund, i en slags positiv protest over den konstante strøm af negative nyheder. Det har været rart, og jeg har ikke rigtigt savnet det på noget tidspunkt.

Eneste komplikation har været nogle enkelte tidspunkter hvor jeg har måtte stoppe mig selv i af surfe forbi en online avis, i mangel på andet at tage mig til. Det er sådan en god flugthandling, og et godt element i enhver spisepause. Heldigvis bugner nettet af mindre negative alternativer til den daglige nyhedsformidling, og jeg har faktisk fået læst ret mange spændede artiker på Wikipidia – det store, gratis online leksikon. Vidste du f.eks. af TV-serien Matador er Danmarks mest solgte DVD, med 1,4 mio. enheder ude? :o)

Nogen vil måske bekymre sig i min situation og tænke: “Jeg går sikkert glip af noget”. For at teste den tese, og for i øvrigt at blive opdateret på vigtige nyheder, så har jeg spurgt kolleger og venner om nyt et par gange den sidste uge. Samtalerne er gået ca. sådan her hver gang:

Jon: Nå, er der sket noget de sidste dage?

Ven: …næ, det er der vist ikke….

Jon: Så Fogh er ikke blevet formand for Nato endnu?

Ven: Nix, der er intet sket

Jon: Hvad så med bandekrigen, er der noget nyt der?

Ven: Næ, der sker ikke rigtigt noget….

To nyheder har nået mig uden jeg skulle opsøge dem, så det må have været ugens vigtigste – eller mest fortællesesværdige: En eller anden Linda (?) har vundet en bette sangkonkurrence i TV, og så har det grundige, tyske politi rigtigt trådt i spinaten, og fundet ud af at man har jagtet en ikke-eksistenrede forbryder i 15 år.

Det går egentlig meget godt, det der med ikke at følge med. I bytte har jeg fået en masse tid til overs, tid jeg har brugt både på arbejde, en tur i badeland, 2 gode film, sove længe og et par gode middage med venner. Prøv det – du går sikkert ikke glip af noget vigtigt imens :o)

No Worries – dag 3

Idag har været en god dag. Jeg måtte aflyse et møde pga. kæbesmerter efter en operation (nu skal alle I der ringede idag ikke få dårlig samvittighed, jeg er OK;). I stedet brugte jeg dagen på at få samlet op på nogle hængepartier, og få dem ryddet af vejen. Fantastisk!

Det er ofte ikke alt det vi laver der stresser og udmatter os – det kan nemt være alt det vi ikke når der er problemet. Lange to-do lister hvor nogle af tingene har stået derpå i ugevis… yikes!

Jeg er meget delt på emnet To-Do lister. På den ene side er det meget vigtigt at kunne fastholde de ting der skal gøres, så vigtige ting ikke smutter. På den anden side, så virker to-do lister som en konstant påmindelse om at vi er bagud, at der er masser vi endnu ikke har lavet.

En øvelse vi ind i mellem giver til deltagerne når vi arbejder med en arbejdsplads for at skabe endnu mere arbejdsglæde, består i at man registrerer hvad man når i løbet af sin dag, i stedet for kun at føre regnskab med det man mangler. Gerne på en synlig måde! Hæng f.eks. en PostIt på din dør når du har løst en opgave, og se hvor gul døren bliver på en dag, eller en uge :o) Det kan være med til at ændre følelsen af at være bagud, som de lange lister ind i mellem giver os. I Projekt Arbejdsglæde afslutter vi hver uge med at sende en liste til hinanden med de ting vi har lavet i uges løb, stort og småt. Det giver en god følelse af fremdrift og succes.

Et andet godt middel, og et jeg har benyttet idag, er bare at få tingene gjort. Med det samme. Hvis du ofte stresser over ting der ikke er gjort, så hold dem af listen ved at gøre udføre dem med det samme. En kollega beder dig sende dokumenter? Send dem…nu. En kundeaftale betyder at der skal skrives en ordrebekræftelse? Skriv den… nu. Du skal bruge en svar inden du kan gå videre med en opgave? Spørg… nu. Er der kommet regninger der skal betales inden den 1.? Betal dem… nu.

Sådan har jeg brugt dagen. Dels har jeg udført de ting det er dukket op – og udført dem til ende – og dels har jeg fået klaret de tre ældste ting på to-do listen, ting der har ventet i ugevis. Det tog kun halvanden time at få dem alle tre væk, og nu sparer jeg de daglige tanker om dem, den dårlige samvititghed og de potentielle rykkere. Det er rent faktisk fantastisk, og jeg er lidt glad i låget :o)

Indtil næste blogpost: Gør det. Nu.

I dag er IT et styrende element i vores hverdag. Kasseapparater, check-in i lufthavnen, bankautomater er afhængige af IT. Vores virksomheder er stærkt afhængige at IT og enhver afbrydelse koster penge. Mange penge. Det betyder at holde nørderne glade på arbejdet, er af største betydning for en moderne virksomhed. Glade nørder er effektive nørder.

Hovedårsagen til, at it folk ikke er glade på arbejdet, er dårligt samarbejde med ledelsen. Ledelse og nørder er basalt forskellige typer, og har forskellige baggrunde og ambitioner. Nogle konkluderer at nørder hader ledere og er umulige at lede. Faktum er, at nørder hader dårlig ledelse og har langt mindre tolerance over for det, end andre ansatte.

Så, hvor går det galt? Her er ti fejl som jeg har set ledere begå.

Undervurder kurser, træning og uddannelse

Jeg havde en chef der sagde “kurser er spild af penge, lær det selv”. Firmaet lukkede to år efter. Kurser og uddannelse er vigtige, særligt indenfor IT området. Ledere skal indse dette og budgettere med det. Du vil få argumenter som “Hvis vi uddanner dem, stjæler vores konkurrenter dem”. Det er måske sandt, men alternativet er kun at have utrænede medarbejdere der ikke kan arbejde andre steder.

Ros ikke

Da ledere ofte ikke forstår nørders arbejde særlig godt, er det svært for dem at værdsætte og belønne et veludført job. Det skader motivationen. Løsningen er i samarbejde, at definere mål som begge parter er enige om. Når dette er gjort, vil nørderne gøre et fremragende stykke arbejde.

Planlæg for meget overarbejde

”Lad os vride mest muligt ud af vores nørder, de har alligevel ikke noget liv”, er nogle chefers indstilling. Det er en stor fejl. Overbelastede nørder brænder ud eller siger op. Man kan se det i en berømt sag, hvor en ung IT-konsulent fik et stress-udløst slagtilfælde, kom på hospitalet, for derefter hurtigt at vende tilbage på arbejde, hvor han straks fik et nyt slagtilfælde.

Brug management-sprog

Nørder hader det. De betragter det som overfladisk og uærligt. Ledere skal ikke lære teknisk sprog, men de skal holde op med at bruge pop-ord. En leder kan sige ”Vi har brug for proaktivt at ramme vores time-to-market” eller bruge danske ord; ”Vi skal holde tiden i vores projekt”.

Vær klogere end nørderne

Når ledere ikke ved noget som helst om et teknisk spørgsmål, skal de indrømme det. Nørder vil respektere dem for det, men ikke for at lade som de forstår. Nørder opdager det hurtigt. Nørder er kloge.

Vær inkonsistent

Nørder har det meget svært med inkonsistens. Dokumentation kan ikke sige en ting, mens koden gør noget helt andet. På samme måde som en leder ikke kan sige en ting, og så gøre noget andet.

Ignorer nørderne

Fordi ledere og nørder er forskellige typer, vil ledere ofte lade dem være ”i fred”. Det gør ledelse svær, og nørder har brug for god ledelse på samme måde som alle andre medarbejdere har.

Træf beslutninger uden at inddrage dem

Nørder kender ofte den teknologiske side af forretningen bedre end lederne, så at træffe en teknisk beslutning uden at inddrage nørderne, er den største fejl en leder kan begå.

Giv dem ikke redskaber

En hurtig computer koster mere end en ældre, og den er muligvis ikke den standard I plejer at købe, men nørder bruger computere anderledes end andre. En langsom computer sænker produktiviteten og er et dagligt irritationsmoment. Ligeså med gammel software. Giv dem de værktøjer de har brug for.

Glem at nørder er kreative medarbejdere

Programmering, udvikling og meget andet IT arbejde er en kreativ proces, ikke en industriel. Nørder skal hele tiden komme med nye løsninger til nye problemer. De løser sjældent det samme problem to gange. Derfor har de brug for albuerum og fleksibilitet. Stramme påklædningsregler, grænser og kontrol dræber innovation. De har brug for et kreativt miljø omkring dem for at undgå ”kontorbås-døden” (efter Cubicle Death, red)

Ved at gøre en eller flere af disse ti fejl (og jeg har set ledere gøre dem alle ti på en gang) har alvorlige konsekvenser, blandt andet:

• Lav motivation
• Høj personaleomsætning
• Højt fravær
• Lavere produktivitet
• Lavere kvalitet
• Dårlig service

Glade nørder er produktive nørder, og den vigtigste faktor for at sikre det, er god ledelse der er tilrettet nørdernes særlige behov.

Forbehold!

• Jeg påstår ikke at alle nørder er ens. Nørder er voldsomt forskellige mennesker og denne tekst generaliserer groft.
• Jeg påstår ikke at alle IT folk er nørder. Nogle er, andre er ikke.

Teksten er oprindeligt skrevet af Alexander Kjerulf og bragt på på PositiveSharing.com, og siden oversat til dansk af Flemming Laugaard. Stor tak til dig Flemming, for et godt resultat!

No Worries dag 1: En dag uden negativt input

Idag har været en skøn dag. Hvor jeg normalt ville høre P1 og P4 til morgenmaden og i badet (yeps, jeg har selv trukket højtalerkablerne), og derefter bruge noget tid på at læse online avis, så satte jeg idag en god CD på (man kan kun blive glad til Lars H.U.G.) og startede dagen i et roligt og positivt humør.

På vej til kontoret i bilen: Radioavis på samtlige radiokanaler på samme tid, og jeg hørte et halv indslag. Det startede positivt:

Det traditionelle håndtryk er ved at vige pladsen for krammeren…

Lækkert nok, nåede jeg at tænke, inden oplæseret så i et anfald af tillært journalist-pessimisme fik det drejet i en negativ retning med ordene “…og det er et problem, ifølge en ekspert i takt og tone…”. Jeg skiftede til bilens CD-afspiller og smilede til mine medtrafikanter i forårssolen på Langebro.

Senere diskuterede jeg radioepisoden med kollaga Alexander. Vores bedste bud på hvorfor indslaget – og langt de fleste indslag og mediebudskaber generelt – var negativt, er, at journalisterne har en idé om at negative indslag er bedre. Og det har de nok ret i, ud fra en bestemt målestok. Negative følelser virker nemlig stærkere på os. Kan et indslag i radio eller TV (eller er artikel i avisen) gøre os harme, indignerede eller fornærmede, så bliver vi hængende. Guldkalven der jagtes er højere seer-, lytter- og læsertal, og oftet der må lade livet er kvalitativ informationsformidling. Derfor føler jeg mig kun styrket i min plan: Luk støjen ude, og vælg input mere selektivt.

Som sagt så gjort. Til middagen her til aften valgte jeg at se nogle at de positive og inspirerede videoklip fra YouTube, som vi af og til nævner her på bloggen. Jeg hyggede mig f.eks. rigtigt meget med den rappende steward fra SouthWest Airlines, det får flypassagerene med på rytmen. Ham kan du se her, hvis du har 2 minutter og trænger til at smile af glæde, ikke af harme.

Alt i alt en dejlig dag. Jeg fik booket lokale til en stor fødselsdagsfest, og havde et inspirerede møde med forlægger Jesper Bove, om fremtidige bogudgivelser. I morgen tror jeg at jeg snupper en positiv dag mere :o)

Idag tog jeg mig en halv fridag. Dvs. mine søde kolleger sendte mig hjem fordi jeg ikke så helt frisk ud. Årsagen var primært 10 dage med tandpine og dårlig nattesøvn, hvilket har efterlandt mig med flade batterier. Men også det forhold, at jeg i sidste uge havde lige lovligt travlt. Mens Alexander var på ferie holdt jeg 3 foredrag, passede butikken sammen med Lea, talte med kunder osv. – der var god fart på, lad os sige det sådan :o)

Jeg kender efterhånden mine milde stresssymptomer ret godt, da de dukker op fra tid til anden, ofte i forbindelse med at jeg et alle andet fysisk problem der dræner energi, f.eks. tandpine eller hold i ryggen. Denne gang fremprovokerede det en række (unødige) bekymringer, som jeg normalt ville ryste af mig. Efter en god lur i eftermiddags har jeg tænkt videre over det, og jeg kan se at der er flere årsager min stak af bekymringer, bland andet det konstante mediebombardement af dårlige nyheder og den megen krisesnak. Som om det kommer mig ved – i Projekt Arbejdsglæde har vi masser af se til, vi har nærmest de modsatte udfordinger :o)

Men bekymret, det bliver jeg ind i mellem. Derfor har jeg besluttet at tage det postive fokus virkelig alvorligt den næste måned. Første opgave på min færd bestod i at jeg for et par timer siden skrev alle de ting ned der et dukket  op i dag som potentielle bekymringer. Det er en god øvelse jeg første gang fik præsenteret af en underviserkollega fra Moskva: I stedet for at være sur, og evt. gå og brokke dig, så få det hele ud ved at skrive det ned. Bagefter sletter du det hele, eller arkiverer det et sted hvor du ikke falder over det, og glemmer alt om det. At skrive det ned er med til at konkretisere de dårlige følelser, så det er nemmere at tage stilling til. Bagefter havde jeg det meget bedre :o)

Næste trin i mit 30 dages eventyr består i at lukke støjen ude: Jeg vil stoppe med at læse aviser og høre radioavisen, noget jeg ellers gør meget. Generelt er der mange dårlige nyheder, men lige nu er “finanskrise”-hysteriet helt tosset. Det er ikke noget jeg bliver glad af at høre på, og da jeg kan ikke gøre fra eller til, så vil jeg lukke det ude. Derfor: slut med radio og avis. Da jeg i forvejen ikke har noget TV, så er den kanal til negativitet allerede udelukket (og hvad er det der X-factor egentligt for noget….? :o)

De næste 30 dage vil jeg dagligt rapportere på hvordan det går med min lille færd udi det postive. Jeg vil berette om hvilke aktiviteter jeg prøver af, hvad jeg er taknemmelig for, hvad jeg har valgt ikke at bekymre mig om – og jeg vil fortælle hvordan jeg har det med det alt sammen. Det er muligt der er dage hvor jeg ikke skriver; har jeg ikke lyst, så springer jeg over, og bebekymrer mig så i øvrigt ikke mere om det :o)

For at runde denne dag af, kan jeg berette hvordan jeg idag er rigtig taknemmelig over at min kæreste har inviteret mig på dykkerferie på Seychellerne i maj :o) Jeg troede sådan en tur var nærmest uopnåelig og vild luksus, men flyrejsen koster kun 3200 retur, og da det samtidigt er et ret billigt land at være i, så “kommer vi langt på litteren” – og hvad er der så at bekymre sig om? Afsted det går :o)

I morgen aften vil jeg berrette om første dag uden negativt input fra medierne. Indtil da kan du jo selv overveje hvad du egentligt lukker ind af negativt input i løber af en dag. Er du rigtig modig, kan du jo slutte dig til mig, og tage den samme “kur” de næste 30 dage. Jeg vil hjertens gerne høre om dine gode erfaringer.

Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, de færeste af dem er blevet til noget

- Mark Twain

Vi kender dem alle sammen. De personer der konstant forventer det værste – og giver udtryk for det. Med ord som “Jamen hvad nu hvis…?” udtrykker de tvivl, usikkerhed, pessimisme og en generelt negativ indstilling. Omvendt er der også de, der altid virker positive og som har et enormt overskud. Det siger oftere “det går nok”, og de forventer oftest det positive, ser med optimisme på tingenes tilstand, og tror på at de kan klare den, at intet ondt vil ramme dem. Jeg ved de – de er rigtigt irriterende ;o)

Jeg tilhører i stadigt stigende grad den sidste gruppe. Sådan har det ikke altid været, og skiftet har taget tid. Men jeg har lært mig, at det oftest både betaler sig at være optimist – og så er det langt sjovere. Studier har i den forbindelse vist, at optimister har mere succes, tjener flere penge, har flere venner – og lever længere. Se f.eks. den meget interessante bog “Learned Optimism” (tillært optimisme) af Martin Seligman. Alexander har i øvrigt anmeldt den her (artikel på engelsk).

I forrige uge blev det med optimismen højaktuelt, da jeg valgte at investere i en ny bil. Investere er måske et vel rigeligt optimistisk ord når der er tale om at jeg kaster gode lønkroner efter et 5 år gammelt, forgængeligt brugsgode med kun 2 sæder, intet anhængertræk og en halvsløj benzinøkonomi, men alligevel… :o)

Jeg kunne have bekymret mig om mange ting her: Vælger jeg nu den rette bil, vil jeg blive ved med at være tilfreds med den, mon den fejler noget, mon der kommer store regninger senere, om mon det overhovedet er klogt at købe nu – hvad nu hvis der sker noget med min indtægt?

Jeg gik positivt og pragmatisk til værks. En god – og bilkyndig – kammerat har rådet mig ved valg af model, ud fra kriterier som kræfter, køreegenskaber, holdbarhed og stil, og jeg var rigtig glad da jeg havde sagt ja til forhandleren. Kammeraten foreslog så i den bedste mening, at jeg fik checket efter hos FDM, eller i det mindste hos en anden forhandler, inden jeg køber den. For en sikkerheds skyld. Straks kunne jeg se besværlighederne tårne sig op, så her var det at jeg valgte bevidst at erstatte nervøsitet og kontrol med optimisme.

Nogle mennesker betaler 400 kroner for at få gjort rent derhjemme, for at slippe for besvær, og for at frigive tid. Jeg har valgt at betale 10.000 mere for en bil købt hos en forhandler, end jeg skulle have betalt ved en privat. Det for at slippe for besvær, mistillid og ekstra kontrol. Jeg tror grundlæggende på, at forhandleren er en godt menneske, med orden i forretningen, og at der selvfølgelig ikke er noget galt med den meget fine bil jeg har købt. Jeg tror også på, at jeg bliver gladere for bilen, fordi jeg tillader mig selv at føle stor tilfredshed over købet, og tro på at det er godt. Naivt? Det vil nogen måske mene, andre kan følge mig når jeg i stedet for mistillid vælger at være bevidst ubekymret. Om noget går galt eller ej afhænger nemlig ikke af mine bange anelse – eller mangel på samme.

Det med at bekymre sig er højaktuelt for tiden, nu hvor aviserne er fulde af overskrifter om finanskrise. For et par dage siden kunne man så på P1 høre professor Niels Holmgren Hansen fra CBS – Handelshøjskolen i København – fortælle, at skønt der blev talt rigtigt meget om krise lige nu, så kunne det ikke helt ses i tallene over danskernes økonomi. Mere specifikt, så havde danskerne ret godt styr på økonomien, vi får stadig vores løn og vi har styr på udgifterne. Men vi er bekymret for naboen…. Et andet sted hørte jeg det sagt, at hvis en pressemeddelse indeholder ordet finanskrise, så stryger den i øjeblikket lige igennem til avisernes redaktioner. Således brugte radioavisen i morges til på denne nyhed: “Bon-Bon Land trodser finanskrisen med en ny vandrutchebane”. Store ting der sker ude i verden :o)

Måske taler vi vel rigeligt om den her krise i øjeblikket. Sammenlignet med hvad du og jeg kan gøre ved det taler vi helt sikkert for meget om det! Måske står det alligevel ikke så skidt til, som det også blev beskrevet i artiklen “Jubii, der er krise!” på epn.dk den 7. februar. I givet fald vil det være super ærgerligt at gå og være bekymret forgæves, så overvej om det ikke var noget i stedet at vælge at være bevidst ubekymret. Og skulle det nu alligevel gå den forkerte vej for min privatøkonomi i disse krisetider, så vil jeg med tanke på mit bilkøb læne mig op af Anthony Robbins udødelige kommentar: “Hvorfor ikke ankomme til dine problemer med stil?” ;o)

Indtil næste blog post: Tag det roligt. Det bliver fantastisk.

På McDonalds har det forstået det, og i mange butikker har de forstået det: Musik betyder noget for kundernes glæde, og glade kunder er bedre kunder.

De morgenfriske kunne i morges på P1 høre hvordan McDonalds restaurenter gør meget ud af musikken. Til morgenkaffen vil man gerne spille noget rart og rolig musik, for at give dagen en behagelig start. Til frokosttid er der mere energi i musikken, den er mere glad. Hvorfor? Fordi ventetiden opleves kortere til glade toner, såmænd. Til aftentravlheden skifter musikken så nok engang, og nu kan du f.eks. nyde Katy Perry med “I kissed a girl”, en sang med tempo i, og et godt beat. Årsagen: Hvis der er tempo på musikken, så har man kunne vise, at kunderne bliver hurtigere færdige, og så er der plads til de næste gæster :o)

Detailbranchen har også forstået det. Her spiller man i stigende grad musik der gør kunderne glade, da man har fundet ud af at glade kunder er tilbøjelige til at bruge flere penge. Inden du nu i panikangst og finanskriseskælven tager vat i ørene eller slukker for høreapperatet, så husk at det også er vist, som vi har sagt og skrevet mange gange, at glade virksomheder tjener flere penge og – mere vigtigt her – at positive mennesker med et optimistisk udsyn de tjener flere penge. Så måske er det ikke skidt at butikkerne lokker pengene fra glade kunder – vi har råd til det :o)

Alternativt kan du jo tage din iPod med, og selv bestemme soundtracket til din næste shoppetur. Jeg garanterer dog ikke for konsekvenserne hvis du går ud og kigger på ny bil mens du hører “Penge er kun papir” – jeg kom selv grueligt galt afsted på den måde i sidste uge ;o)