”Krisen kradser, vi må hellere fyre en masse medarbejdere.”

Det er standardreplikken fra en lang række danske arbejdspladser – både private og offentlige – lige nu. Men virker det?

Bob Sutton, Professor ved Stanford Universitetet, har undersøgt emnet meget nøje, og her er hans konklusion:

“Selvom fyringsrunder er et ofte brugt redskab, er der meget ringe bevis for, at det rent faktisk virker. Vi har nøje analyseret hvert eneste studie, vi kunne finde om emnet. Vi fandt studier, som viste, at massefyringer ikke havde nogen nævneværdig effekt på virksomhedens performance. Vi fandt studier, der viste, at massefyringer havde en negativ effekt på performance. Men vi kunne ikke finde nogen studier som – efter man har kontrolleret for andre faktorer – viser, at massefyringer forbedrer virksomhedens finansielle performance på lang sigt.”

De ord lader vi stå et øjeblik…

Andre kilder bekræfter, at virksomheder, som gennemfører fyringsrunder, kommer langsommere ud af krisen end dem, som ikke gør. Deres aktiekurs stiger kortvarigt, men stigningen bliver afløst af et toårigt fald. Omsætning og overskud stiger langsommere end i virksomheder, som ikke fyrer.

Vi oplevede sidst en recession på globalt plan i 2000-2001, og den mest seriøse og gennemarbejdede analyse af resultatet af masefyringer i den periode er lavet af Darrell Rigby under titlen “Debunking Layoff Myths”. Her gennemhuller han myten om, at fyringsrunder er godt for en virksomheds aktiekurs og dokumenterer at virksomheder, der fyrede tre procent eller færre af deres medarbejdere, så en stigning i aktiekursen på gennemsnitligt ni procent i perioden mens virksomheder, der afskedigede mere end ti procent, tabte i gennemsnit otte procent på aktiekursen.

Der er én undtagelse, hvor massefyringer rent faktisk viser sig at have en positiv effekt. Rigby peger på, at hvis en virksomhed er ved at omstille sig strategisk fra et forretningsområde til et andet, så kan fyringsrunder have en positiv effekt på økonomiske resultater og på aktiekursen. Men hvis ledelsen bare skærer ned for at spare i hårde tider, så viser forskningen altså, at det ikke virker.

Der er især tre grunde til at massefyringer skader virksomheden. For det første er det ødelæggende for arbejdsglæden og kundetilfredsheden. Vi ved at medarbejdere som mister arbejdsglæden er mindre produktive, mindre innovative, mindre motiverede og giver dårligere kundeservice. Frederick Reichheld, skriver i sin bog The Loyalty Effect at ”massefyringer blot uddyber krisen. De ødelægger medarbejdernes tillid, skubber kunderne væk og bremser væksten”.

For det andet: At fyre folk nu fører først til besparelser mange måneder senere. Rigbys analyse fandt frem til, at det ofte varede 12-18 måneder, før virksomhederne kunne høste de økonomiske besparelser af en fyringsrunde. Det skyldes dels opsigelsesperioder og dels de negative virkninger fyringerne har på produktiviteten hos de medarbejdere, som bliver i virksomheden.

For det tredje: Massefyringer gør medarbejderne syge. Et finsk studie gengivet i The Lancet viser, at at langtidssygefraværet (det vil her sige mere end tre dages fravær) var 1,9 til 6,9 gange større efter store fyringsrunder. Alt i alt steg langtidssygefraværet med 16-31 procent i forbindelse med fyringerne.

Mark Twain sagde engang at:

“It ain’t what you don’t know that gets you into trouble. It’s what you know for sure that just ain’t so.”

Lige nu er store dele af dansk erhvervsliv oberbevist om, at fyringsrunder fører til bedre resultater for deres virksomhed. Forskningen viser, at de tager fejl og at de reelt er godt i gang med at grave sig endnu længere ned i krisen med massive omkostninger til følge for deres medarbejdere, deres bundlinie og for samfundet.

Denne artikel er oprindeligt bragt som ledelsesklumme i JyllandsPosten. Læs meget mere om arbejdsglæde i finanskrisen i vores 2. bog Hurra, der er krise!

I dag starter vi billetsalget til vores årlige konference om arbejdsglæde – og det bliver igen i år et helt fantastisk inspirerende program. Blandt talerne kan vi nævne Will McInnes (direktør for et af UK’s måske gladeste virksomheder), Hans Erik Børnserud (tidl. direktør i Middelfart Sparrekasse, der flere gange er blevet kåret til Danmarks bedste arbejdsplads), Lise Egholm (årets leder 2011, der har skabt arbejdsglæde under meget svære betingelser) og nok Danmarks gladeste makkerpar Wikke & Rasmussen.
Dagens konferencier er i år Paula Larrain, som de fleste af os kender som en dygtig, engageret og ikke mindst glad jounalist og nyhedsvært. Paula er selv er meget optaget af at sprede arbejdsglæde og vi synes derfor at hun var oplagt som dette års konferencier.

Læs mere om dette års arbejdsglædekonference her: Arbejdsglæde Live! 2012

Der er plads til 300 på Arbejdsglæde Live! 2012, og billetterne sælges efter “først til mølle” princippet. Vil du tilmelde dig og dine kolleger til denne super inspirerende dag skal du gå i Arbejdsglædeshoppen

Prisen er kr. 1.900 excl. moms per billet og kun kr. 1.500 ved 3 eller flere billetter.

På dagen får du den nyeste viden og teori om arbejdsglæde, men naturligvis også en masse konkrete redskaber der er lige til at bruge. Kom og hør en masse spændende cases fra arbejdspladser i både Danmark, England og Irland – virksomheder som allerede HAR skabt succes og resultater ved bl.a. at fokusere på arbejdsglæde.

Gå allerede nu i gang med forberedelserne og sørg for at få informeret dine kollegaer om hvor og hvornår arrangementet kommer til at foregå. Vores forslag til en sjov konkurrencer er: ”Keglespil”. I kan lave en individuel konkurrence eller lade afdelingerne kæmpe mod hinanden. For at inddrage så mange som muligt,  kan I give ekstra point jo flere fra hver afdeling der deltager.

Klargøring:
Find et passende sted til keglespil-konkurrencen og hæng en pointtavle op og eventuelt også et ark med spillereglerne, som naturligvis er enkle :-)  Vær kreativ og brug f.eks. tomme toiletruller eller dåser som kegler – der skal i keglespil være 9 kegler. Medbring en tennisbold eller lav måske jeres helt personlige kugle af papir og tape (gerne papir du har printet men ikke skal bruge).

Rigtig god fornøjelse!

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

Se mange flere dagens grin her.

Denne uges mandagstip fokuserer meget på relationsdelen, for er det muligt at kunne lide nogen man ikke kender? Og kender du dine kolleger? Altså sådan udenfor arbejdet? Nej? – jamen så!

I dag skal du arrangere noget socialt for dine kollegaer. Og her taler vi altså ikke om noget meget avanceret, der koster dig masser af energi og overskud du måske ikke føler du har. Tænk enkelt, tænk hyggeligt. Det kunne være en fælles tur i biografen eller teateret. Det kunne være en tur på skøjtebanen, eller en bowlingbanen. Det kunne være en spilleaften, hvor forskellige brætspil kommer ud af skabet, eller en filmaften, hvor du viser din yndlingsfilm for kollegaerne.

Sådan et socialt arrangement virker bedst hvis deltagerne gør det fordi de har lyst. Så derfor: Inviter og lav det sammen med de kollegaer der har lyst. Der er med garanti flere der har lyst, efter de har hørt de glade historier fra første gang I mødtes udenfor normal arbejdstid. :o)

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.

Se alle vores mandagstips her.

Vi har naturligvis nogle gode bud på hvordan et møde kan blive mere effektivt. Ud over at købe vores Meget Bedre Møder system, kan du på www.megetbedremoeder.dk blandt andet også hente vores gratis e-bog om emnet.

Og hvis du ikke nåede at høre indlægget i radioen, kan du finde det lige her.

Close… but no cigar :o)

Er danske medarbejdere virkelig nogle luddovne døgenigte, der mest går på arbejde for at ryge og gå på Facebook?

Først havde ledelsen på Hvidovre Hospital regnet ud, at deres medarbejdere brugte 4000 timer om måneden til sammen på ikke-faglige web sites og kort efter meldte Skat i København ud, at deres rygende medarbejdere skulle lægge rygepauserne oven i arbejdstiden og blive tilsvarende længere på jobbet. Der var også meldinger om, at Skatteregion Midtjylland har forbudt deres medarbejdere at købe ind i frokostpauserne.

Det mest ironiske er, at udmeldingerne kommer i et forsøg på at øge effektiviteten og skabe bedre resultater, men effekten bliver den stik modsatte. Det er der især tre grunde til.

For det første signalerer det mistillid fra ledelsen til medarbejderne. I sådan en udmelding ligger der tydeligt mellem linierne at ”Vi stoler ikke på jer. I er dovne, og hvis ikke ledelsen er efter jer, prøver I bare at arbejde så lidt som muligt.” Den mistillid betyder at medarbejdernes arbejdsglæde og motivation falder og forskningen viser, at lav det bl.a fører til lav produktivitet og højere sygefravær.

For det andet forventer virksomheder i dag at deres medarbejdere er fleksible. Vi vil gerne have at de giver den en ekstra skalle, er klar til at arbejde over, kan svare på emails i fritiden osv. Det er kun rimeligt, hvis fleksibiliteten får begge veje, så man som medarbejder også har muligheden for at holde fri på en tirsdag eller kan ordne personlige gøremål i løbet af arbejdsdagen. Hvis medarbejderne ikke oplever den fleksibilitet fra arbejdspladsen, mister de selv lysten til at være fleksible og et resultatet bliver en arbejd-efter-reglerne mentalitet, hvor man kun yder det mest nødvendige.

Og for det tredje handle det om at forstå, at pauser er en essentiel del af arbejdsdagen. Hvis ikke man holder pauser, kan man ikke arbejde effektivt og kreativt og behovet for pauser kan variere fra person til person eller fra dag til dag. Og hvem er bedst placeret til at vide om en medarbejder har brug for en pause lige nu? Det er medarbejderen selv!

Derfor skal vi droppe den overdrevne fokusering på arbejdstid og i stedet for fokusere på resultater – og det gælder både i det offentlige og det private. Som dansk skatteyder er jeg fuldstændig ligelad med hvor mange timer medarbejderne i det offentlige arbejder og hvor mange rygepauser de tager. Det eneste der tæller for mig er, at de leverer de bedst mulige resultater, altså at vi får højest mulig produktivitet og kvalitet.

I USA har en række arbejdspladser indført et system kaldet ROWE, Results Only Work Environment. På en ROWE arbejdsplads holder man fuldstændig op med at måle arbejdstid og det er medarbejderne selv, der bestemmer mødetider, ferietider, fridage, pauser osv. I stedet for at måle på tid, måler man nu på resultater. Hver medarbejder har klare mål og har ansvaret for at opfylde dem, men de disponerer selv 100% over deres tid.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde Cali Ressler og Jody Thompson, som står bag ROWE-konceptet, og de fortalte at arbejdspladser der indfører ROWE får mere arbejdsglæde og dermed bliver mere effektive, og fordi arbejdspladsen stoler på, at medarbejderne bruger deres tid rigtigt, udviser medarbejdere på alle niveauer mere ansvar og bruger arbejdspladsens tid og penge optimalt. Læs selv mere på www.gorowe.com.

Den overdrevne fokus på arbejdstid som Skat og andre arbejdspladser nu dyrker, er dybest set udtryk for en industrialdertankegang, hvor der er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktion, så jo længere medarbejderne arbejder, jo mere arbejde når de. Danske ledere skal forstå, at på moderne, vidensbaserede arbejdspladser holder den sammenhæng ikke længere.

Det er muligvis en bizar tanke, men hvad hvis vi begyndte at behandle danske medarbejdere som voksne, ansvarlige mennesker, der selv er i stand til at prioritere deres arbejdstid? Det vil føre til mere arbejdsglæde og det vil give bedre resultater.

Denne artikel er oprindeligt bragt som klumme i JyllandsPostens ledelsestillæg. Du kan også høre Alexander fortælle om den samme sag i Radio24syv.

Din mening

Hvad synes du? Skal virksomheder holde stram kontrol med pauser og arbejdstid eller skal medarbejderne have mere frihed? Vil du helst måles og vejes på din arbejdstid eller på de resultater du skaber? Skriv endelig en kommentar – vi vil meget gerne høre din mening.

Teknisk set er nytår vel bare en dag ligesom alle andre og i det store kosmiske perspektiv er der ingen reel forskel på 31. december og 4. maj. Men rent psykologisk er der alligevel noget ved årsskiftet, der får en til at gøre status over året der gik og sætte mål for året der kommer

Det er også derfor så mange mennesker sætter nytårsforsætter og at fitnesscentrene oplever kæmpe tilgang af nye medlemmer i januar :o)

Og det gør også, at starten på et frisk, nyt år er en god lejlighed til at gøre status over din arbejdsglæde.

Vi har tidligere skrevet en artikel med 10 gode spørgsmål man kan stille sig selv om arbejdsglæden i året der er gået og dem har du her:

1. Hvad er gået rigtig godt på jobbet for dig det sidste år?
2. Hvad har du gjort, som du har været stolt af?
3. Hvem har du gjort en forskel for?
4. Hvad har du lært af nye ting rent fagligt?
5. Hvordan har du udviklet dig personligt på arbejdet?
6. Hvem har hjulpet dig og været der for dig?
7. Hvem har du beundret arbejdsmæssigt?
8. Hvad har været et rigtigt skægt øjeblik på jobbet i 2011?
9. Hvilke 5 ting fra 2011 vil du gerne være fri for i 2012?
10. Hvilke 5 ting fra 2011 vil du gerne have mere af i 2012?

I år har vi så tilføjet vi 10 spørgsmål om året der kommer:

1. Hvad glæder du dig til på jobbet i 2012?
2. Hvordan vil du bidrage til at skabe mere arbejdsglæde for dig selv og andre?
3. Hvad vil du holde op med at gøre, som er med til at skade din eller andres arbejdsglæde?
4. Hvad kan du opnå, hvis du får skabt endnu mere arbejdsglæde omkring dig?
5. Hvad sker der, hvis ikke du gør noget for arbejdsglæden?
6. Hvad er en lille ting, du kan gøre allerede i morgen?
7. Hvem kan du alliere dig med, som er med på at gøre noget for arbejdsglæden?
8. Hvad vil du gerne have, at dine kolleger tænker om dig i 2012?
9. Hvad vil du gerne have, at dine kunder/klienter/brugere siger om dig i 2012?
10. Hvorfor er din arbejdsplads et bedre sted i 2012, når du er på arbejde?

Grib et stykke papir og en pen og sæt dig ned og besvar spørgsmålene. Skriv dine svar ned – så virker øvelsen bedre.

Du kan lave øvelsen for dig selv eller I kan sætte jer sammen i afdelingen/teamet og lave øvelsen.