Det er skønt at du har været en del af vores arbejdsglædeunivers det seneste år – tak! Vi ønsker dig en rigtig glad jul og et helt fantastisk 2012.

Jeg har givet lidt input til et meget spændende projekt om brancheskift, som lige er launchet i dag. Læs mere på www.nybranche.dk/ – især hvis du overvejer at finde et nyt job i en anden branche.

En god kunde (tak Bjarne) har introduceret mig til denne artikel, af Esben Buch-Hansen fra lederweb.dk. Artiklen er fra april 2010, men ikke desto mindre er den super aktuel.

Esben Buch-Hansen kommer med gode råd til hvordan ledere kan motivere deres medarbejdere, og derved få dem til at yde deres bedste. Specielt når jeg læser rådet om at være mere fleksibel… Tendensen er at virksomhederne bliver mere kontrollerede – specielt i krisetider.  I forvejen bliver medarbejdere frustrerede i krisetider, de er usikre på deres job, og får ofte ikke samme udviklingsmuligheder som når det går godt med økonomien.

Så naturligvis motiverer øget kontrol ikke, tværtimod – det har præcis den modsatte effekt. Øget kontrol er et udtryk om mistillid til medarbejderne – som virksomhed signalerer man at man ikke mener at medarbejderne selv kan tilrettelægge deres arbejdsdag. Et godt eksempel er rygepauserne i SKAT, hvor medarbejderne selv skal betale for deres rygepauser (Hør radioudsendelse fra “Radio24syv” hvor Alexander bliver interviewet om emnet). Hvad kan det ikke ende med?…. ender det med at vi ikke må tale privat med vores kolleger… Jeg er sikker på at det kommer til at give så meget bagslag. Ryger relationerne så ryger effektiviteten!

Læs hele artiklen fra lederweb.dk “Få dine medarbejdere til at funkle”

Har du oplevet at øget kontrol/stramninger har påvirket din arbejdsdag, din motivation, din indsats, din arbejdsglæde?

Relaterede artikler: 

• 10 måder du kan motivere dine medarbejdere på
• Ledere – hav tid til jeres medarbejdere!
• Ledelse med passion

Jeg har videoblogget for JP TV igen – denne gang om hvordan permanent overarbejde både dræber arbejdsglæden og produktiviteten.

December måned er lidt et paradox. På den ene side er det superhyggeligt med julen der nærmer sig og masser af gode traditioner – på den anden side er dagene mørke, vejret koldt og kedeligt og arbejdet ofte ekstra travlt.

Så det er jo en fantastisk lejlighed til at bruge juletiden aktivt til at skabe endnu mere arbejdsglæde. Her er vores 5 bedste tips til at gøre det.

1: Hyg lidt om jer selv og hinanden

Her er et skønt eksempel fra Solar, Danmarks største el- og vvs-grossist, hvor afdelingschef Carsten Knudsen tog turen rundt på hele kontoret for at servere ris a la mande for alle medarbejderne:

Juletiden giver et kanon potentiale for at give hyggen et spark opad på arbejdspladsen. Hvad kunne du gøre, for at sprede lidt hygge og julestemning? Skal du uddele pebernødder eller mandariner? Er det noget med at synge en julesang en mandag morgen? Hvad med en adventskrans som I samles om og tænder hver morgen? Eller..?

2: Gå amok med julepynten

Lad der bare gå Gertrud Sand i den her i december. Sidste år var jeg i Kastrup Lufthavn i december på vej til et foredrag. Jeg sad i en café derude og kunne kigge ind ad vinduet til et af lufthavnens kontorer, hvor de havde fundet den store kasse med julepynt frem. Der var simpelthen gran, guirlander, julehjerter og kræmmerhuse over det hele. Det var fuldstændig festligt og jeg kom helt i julestemning bare ved synet.

Så bare kom i gang med at pynte kontoret op og lad det gerne tage lidt overhånd. I kan endda arrangere en konkurrence mellem afdelingerne, hvor den afdeling der har det meste eller det flotteste julepynt vinder. For ekstra point kan I samle afdelingen og lave julepynten selv.

3: Lav en glad nisseordning

Normalt når man laver julenisse ordning på kontoret handler det om at drille folk. Du ved: Stjæle kuglen fra musen og den slags uden at blive opdaget.

Vi foreslår I vender den om og laver en nisseleg hvor det handler om at give en kollega arbejdsglæde. Helt som sædvanligt trækker alle navnet på en kollega, som de skal nisse uden at blive opdaget, men nu handler det om at glæde dem. Læg slik på deres skrivebord, skriv rosende beskeder, hjælp dem med deres arbejde osv… alt sammen uden at blive grebet i det.

Lige før jul kan I samles og se om I kan gætte hvem der var nisse for hvem.

4: Den gavmilde pakkeleg

Til julefrokoster leger man tit den her terning-leg hvor alle har en gave med, og hver gang nogen slår en sekser må man tage en gave fra en anden. Den leg kan man vende om, sådan så hver gang nogen slår en sekser må de give en gave. Den der slår seks skal give en gave til en medspiller. De kan give en af deres egne væk eller de må tage en gave fra en anden, men de kan ikke tage den til sig selv, de skal give den til en medspiller.

Prøv evt. også den version hjemme hos familien – det giver en superglad og positiv stemning.

5: Julesang

Og så kommer man langt med en sang. Hvad med at starte hver arbejdsdag i december med at synge en julesang? Eller at starte afdelingsmøderne i december med en sang? Der er ca. en million julesange at vælge i mellem – og mange bliver glad af at synge.

Din mening

Hvad tænker du – er der noget af det her, som kunne fungere på din arbejdsplads? Hvordan er juletiden ellers der hvor du arbejder? Hvad har du før oplevet, som gav arbejdsglæde i december? Skriv en kommentar her nedenfor, vi vil smaddergerne høre din mening.

Relaterede artikler

• Sådan skaber du ferieglæde
• Video: Projekt Arbejdsglæde hos Solar

Arbejdsglæde og produktivitet – via bedre kommunikation

Af Chefkonsulent Mads P. Gede, Dansk Byggeri

Den er helt gal med den danske produktivitetsudvikling, men hvad skal vi gøre? Skal vi sænke lønningerne, lave massiv faglig efteruddannelse eller måske automatisere? Det er de traditionelle svarmuligheder. En nemmere og billigere vej med kæmpepotentiale findes – skab arbejdsglæde gennem bedre kommunikation på arbejdspladsen.

Bedre kommunikation drejer sig om at få tingene sagt og sagt til rette vedkommende. Det handler om at turde tage den svære samtale, give vigtig feed back og få sit budskab igennem. Nogle gange er den stærkeste kommunikationsform at ændre sin egen adfærd. Det er ikke let, men det kan læres.

Tavshedens pris
Kryber du udenom at tage en svær samtale, ulmer sagen inde i dig og bliver til konflikt eller uvenskab. Om vi kan lide det eller ej, kommunikerer vores hjerne intensivt med de mennesker, vi er sammen med. Hjerneforskerne taler om hjernernes pardans, når to mennesker mødes. Vi aflæser underbevidst den andens ansigtsudtryk, kropssprog og tone. Din kollega mærker det, hvis du ikke kan lide ham, og inden længe bliver følelsen gensidig. Dem som ikke kan lide os, kan vi heller ikke lide!

Dårlige vibrationer mellem to medarbejdere spreder sig hurtigt til resten af afdelingen. En nylig undersøgelse viser, at 600.000 danskere mangler arbejdsglæde – produktivitetspotentialet er stort.

Rød zone
Når vi føler vi os pressede, truede eller irriterede af noget en anden gør eller siger, ryger vi i rød zone. Det sørger hjernens amygdala (hurtighjernen) for. Amygdala har været vores alarm for pludseligt opståede farer, lige siden mennesket kravlede ned fra træerne. På et milisekund fortalte amygdala urmennesket, at det skulle løbe i skjul, når en løve sprang ind på stien foran dem. Al energi og hjernefokus reserves til flugten. På samme måde lukker amygdala lynhurtigt ned for langsomhjernen (der hjælper dig med at fordøje den andens budskab), når du føler dig kritiseret eller angrebet på arbejdspladsen. Amygdala sender dig i forsvarsberedskab. Robbie Williams udtrykker det i en sang på denne måde: ”You speak so loud I can’t hear what you say”.

I rød zone kan vi ikke samarbejde, opnå synergieffekter eller være innovative – for der lytter vi ikke til hinanden. I stedet forsvarer vi os selv, går til modangreb eller melder os ud af samtalen. Du ved, du er i rød zone, når din puls stiger, eller når du i stedet for at lytte til den anden, koncentrerer dig om at finde angrebspunkter til næste gang, du får ordet. Produktiviteten daler.

Politibetjenten i os alle
Ifølge Daniel Goleman (”Social Intelligens”) er der et belønningsfelt i hjernen, der aktiveres, når vi agerer selvudnævnt politibetjent – desværre! Jeg skriver desværre, fordi det virkelig er en adfærd, der med stor sandsynlighed sender din kollega i rød zone.

Politibetjent er du eksempelvis, når du irettesætter en medtrafikant. ”Din store idiot, hvorfor stoppede du ikke for rødt lys?”. Du synes straks, at det var ham klaphatten selv ude om og nyder samtidigt betjentrollen – så kan han lære det! Men hvad var dit formål med råberiet? Hvis det var at gøre trafikken mere sikker ved, at medtrafikanten næste gang handler anderledes, har du fejlet. Ham har du nemlig lige sendt i rød zone, hvor han ikke lytter. Du opnår højest at ødelægge hans humør. Og når han at svare dig, spolerer hans modangreb dit humør: ” Pas dig selv, din ….! ”. I taber begge.

Gør noget på din arbejdsplads
På samme måde skal vi undgå at agere betjent overfor kollegaer, selvom vi har et vigtigt og relevant budskab. Kræv ikke af din kollega, at han ændrer adfærd. Det skaber konflikt og dårlig stemning – og budskabet fortabes.

Eksempel: Egen banehalvdel. Du har lyst til at sige til din chef: ”Du er en elendig leder. Du giver mig aldrig ros lige meget, hvor meget jeg gør mig umage. Du lægger dårligt nok mærke til, at jeg er der.”

Siger du dét til ham, vil han straks føle sig truet og komme i rød zone. Hans amygdala aktiverer hans modangreb: ”hvor god er du lige selv? Hvis der var noget i dit arbejde, der var værd at rose, skulle jeg nok gøre det!”.

Mere effektivt er det at blive på egen banehalvdel og fortælle, hvad du har brug for: ”Det giver mig stor motivation og arbejdsglæde, når du roser min indsats og mine resultater. Så føler jeg mig sikker på, at jeg gør det, du og firmaet gerne vil have”. Når chefen nu kender dit udækkede behov, kan han vælge af egen fri vilje at hjælpe dig. Vi mennesker elsker os selv, når vi frivilligt hjælper andre.

Eksempel: Lav om på dig selv Du har en selvpromoverende kollega, der altid får nævnt sit fantastiske bidrag til succesfulde resultater, og at han fredag arbejdede til meget sent. Du ville helst lade som ingenting, men bliver irriteret og dit forhold til kollegaen påvirkes negativt (rød zone).

Vil du lave om på andres adfærd, så er det mest effektive ofte at lave om på din egen adfærd. Især når budskabet er for svært at få sagt på en ikke-angribende facon.

Tænk over din kollegas behov og dit eget behov. Din kollega har behov for anerkendelse og ros. Modsat af hvad du har mest lyst til, kan du begynde at rose ham. Man kan altid finde noget berettiget at rose en kollega for – konkrete resultater, at han hjalp dig eller gav dig en god idé. Roser du ham, får han sit behov dækket og kan slappe af. Samtidigt får han øje for, at du da vist ikke er helt tosset – kvalitetssans har du i hvert fald. Han begynder måske pludselig at rose dig også. Du bliver set og rost. Var det mon det, som var dit udækkede behov, der fik dig til ikke bare at bære over med kollegaens praleri?

Bedre kommunikation er en sikker vej til øget arbejdsglæde og produktivitet, og du kan selv gøre en masse for dig, kollegerne og chefen. Det kræver lidt øvelse men kan læres. At forbedre kommunikationen er kun dyrt for din arbejdsplads, hvis I lader være.

Denne artikel er et gæsteindlæg skrevet af Chefkonsulent Mads P. Gede, Dansk Byggeri.

Vi har hørt det masser af gange “Smil Det Smitter”, og ved du hvad … den er god nok :-) og Irma havde endda engang (i min barndom) hjerteformede klistermærker med netop dette budskab, mon de har dem endnu? Og jeg har selv prøvet det, altså at smile til mennesker jeg møder (også nogle jeg slet ikke kender) og det virker hver gang! De smiler igen :-)

Så ja … godt humør smitter – det humør du møder frem på jobbet i, er afgørende for relationerne til dine kollegaer, dine chefer og alle andre mennesker du er i kontakt med i løbet af dagen. Men hvad med dårligt humør smitter det også? Ja desværre, og ofte i endnu højere grad end det gode humør.

Merideth Ferguson fra Baylor University,Texas, har stået for en undersøgelse, hvor hun påviser at én medarbejder der er i dårligt humør ikke blot kan ødelægge stemningen på hans/hendes arbejdsplads, men også ødelægge privatlivet og starte en kædereaktion via partneren til dennes arbejdsplads. Medarbejderens dårlige humør fremkalder nemlig stress, så han/hun kommer ulykkelig hjem uden overskud til familielivet. Partneren vil naturligvis aflaste og kompenserer ved at tage flere praktiske byrder på sig, og det kan betyde, at partneren møder stresset op på sit arbejde… Ja og så er kædereaktionen sat i gang.

Så lad mig slå fast; det er ikke i orden hvis du har en en kollega eller en chef der spreder dårlig karma eller måske endda mobber dig. Forkert adfærd skal stoppes og adfærd der ikke påtales er jo egentlig er lig med accepteret adfærd, så det er ikke godt at lade stå til. Det er naturligvis vigtigt at ledelsen her træder i karakter og skaber tillid og fremmer den gode opførsel. Så her en lille opfordring til: SMIL det smitter :o)

Læs hele historien fra Videnscenter for Arbejdsmiljø her

Relaterede artkler:

• Få en god start på dagen
• De dårlige dage på jobbet
• Stop de sure
• En positiv dag
• Sig niveau-5 godmorgen

Har du en historie fra din arbejdsplads du vil dele med os? Skriv din kommentar her under.

For 10.år i træk uddeles prisen for “Årets Leder”, det sker i dag ved Ledernes dag, som afholdes i Tivoli Congress Center i København. Tidligere har bl.a. direktør Alfred Josefsen fra Irma(2003), daværende koncernchef i TDC Henning Dyremose(2005),  Legos administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp(2006) modtaget prisen.

I år er Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole, kåret som Årets Leder 2011. Lise siger bla. “Man skal ville være leder, ikke være konfliktsky, man skal have et godt humør og man skal have et godt bagland”. Hun sammenligner ledelse med pædagogik, hun siger at det er hendes opgave at skabe en god arbejdsplads, få medarbejderne til at forstå virksomhedens vision og hjælpe dem på vej – det er sådan de finder arbejdsglæden.

I linket nedenfor kan du læse hele artiklen og se en video, hvor Lise fortæller hvordan man efter hendes mening bliver en god leder.
Læs artiklen fra Business.dk

Relaterede artikler:

• 10 måder du kan motivere dine medarbejdere på
• Ledere – hav tid til jeres medarbejdere!
• Ledelse med passion
• Dårlig ledelse dræber arbejdsglæden

Jeg holdt foredrag for Alexandra Instituttet i Århus for et par uger siden, hvor jeg bl.a. snakkede om hvor vigtigt det er at fejre sine succeser på jobbet – og sine fejl.

Efter foredraget kom en af deltagerne op og fortalte mig om en Disney tegnefilm der hedder Meet the Robinsons, hvor de netop er gode til at fejre fejl. Her er et klip fra filmen:

Jep, sådan skal det gøres. Fejl og fiaskoer på jobbet er ikke pinlige. De skal ikke skjules eller bortforklares. De skal fejres!

Vi har skrevet om det før – her er vores artikel om at fejre sine fejl på jobbet.

I uge 50 skal jeg til Grønland og holde et par workshops om arbejdsglæde for to forskellige kunder. Det bliver min første tur til Grønland, og jeg glæder mig helt vildt meget.

Jeg er der fra 12/12-16/12 og sagen er den, at jeg stadig har noget ledig tid i kalenderen. Så hvis du arbejder i Grønland og din arbejdsplads kunne bruge et foredrag eller en workshop om arbejdsglæde, så må I endelig sige til :o)

Kontakt os endelig, hvis det var noget.