17/2 2009 kl. 15:30-17: Arbejdsglæde i krisetider (Århus)
Åbent foredrag om arbejdsglæde i krisetider
Har recessionen også påvirket din arbejdsplads? Oplever i problemer med at nå jeres mål og budgetter? Er der begyndt at sprede sig en stemning af krise, opgivelse og frustration?
Kom til vores åbne foredrag og lær hvad DU kan gøre, for at skabe mere arbejdsglæde for dig selv og andre – også når virksomheden er i krise. Vi sætter fokus på tre ting:
- Typiske fejl som virksomheder i krise begår. Alle dine konkurrenter har tænkt sig at begå de her bommerter – hvis du kan styre udenom dem, er du allerede godt hjulpet.
- Arbejdsglæde er den bedste vej ud af krisen. Når medarbejderne er glade er de mere energiske, innovative, motiverede og produktive. Derfor er det essentielt at bevare arbejdsglæden i krisetider.
- Selvfølgelig er det sværere at skabe arbejdsglæde i hårde tider – men det er ikke umuligt. Vi fortæller hvad man kan gøre og giver eksempler på virksomheder som har gjort det.
Tid: Tirsdag den 17/2 kl. 15:30-17:00.
Sted: TDC, Sletvej 30, Tranbjerg – i foredragssalen.
Klik her for at tilmelde dig – og husk, det er gratis!
Dørene åbner kl. 15. Kom gerne tidligt og hæng ud med andre glade mennesker.
Der er max. plads til 75 deltagere på dette arrangement, og pladserne ryger altid hurtigt, så tilmeld dig snart! Vi glæder os til at se dig!
Hvis der er optaget til dette arrangement, kan du se flere events her.



