19/2 2009 kl. 18:30-20: Arbejdsglæde i krisetider (København)
Åbent foredrag om arbejdsglæde i krisetider
Har recessionen også påvirket din arbejdsplads? Oplever i problemer med at nå jeres mål og budgetter? Er der begyndt at sprede sig en stemning af krise, opgivelse og frustration?
Kom til vores åbne foredrag og lær hvad DU kan gøre, for at skabe mere arbejdsglæde for dig selv og andre – også når virksomheden er i krise. Vi sætter fokus på tre ting:
- Typiske fejl som virksomheder i krise begår. Alle dine konkurrenter har tænkt sig at begå de her bommerter – hvis du kan styre udenom dem, er du allerede godt hjulpet.
- Arbejdsglæde er den bedste vej ud af krisen. Når medarbejderne er glade er de mere energiske, innovative, motiverede og produktive. Derfor er det essentielt at bevare arbejdsglæden i krisetider.
- Selvfølgelig er det sværere at skabe arbejdsglæde i hårde tider – men det er ikke umuligt. Vi fortæller hvad man kan gøre og giver eksempler på virksomheder som har gjort det.
Tid: Torsdag den 19/2 kl. 18:30-20:00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg
Dørene åbner kl. 18. Kom gerne tidligt og hæng ud med andre glade mennesker. Vi glæder os til at se dig!
Der er alt udsolgt til dette arrangement. Du kan se flere events her.



