Gladere projekter med Happy Projects

Sagt om Happy Projects kurset

“Der var fokus på praktiske ting, som man kunne tage med hjem og bruge uden at skulle bruge mange kræfter på det. Det synes jeg er positivt.”

”Fed energi hos begge oplægsholdere og meget “ægte” formidling i både forventningsafstemning, indhold og personlighed. Og derudover et par utroligt behagelige mennesker.”

”…så vil jeg fremhæve den gode balance, der var mellem de meget praktiske, energifyldte og involverende øvelser og det teoretiske overblik.”

”Det var super fedt at I var så ambitiøse omkring at give os nogle gode værktøjer og ikke mindst argumenter med hjem. Det lykkedes jer virkelig.”

Om kurset

Hvis du mere end bare lidt erfaring med projektarbejde, så vil du sikkert genkende nogle af de typiske problemer der alt for ofte melder sig i projekter:

  • Tidsplanen skrider
  • Budgetter og estimater viser sig urealistiske
  • Dårlig kvalitet i løsningen
  • Fejl opdages sent
  • Dårligt samarbejdsklima mellem projektdeltagere, leverandører og kunde

Løsningen er projektarbejde med arbejdsglæde, fordi glade projektdeltagere:

  • Er mere motiverede
  • Har mere energi
  • Er mere kreative
  • Kommunikerer bedre
  • Får mere fra hånden

Vi er stolte af, at kunne præsentere verdens første kursus i Happy Projects – projektarbejde med arbejdsglæde. Kurset er udviklet og tilbydes i tæt samarbejde med Plan a, der har mange års erfaring med undervisning og praktisk projektledelse.

Kurset tager tre dage – et to-dages kursus med én dags opfølgning og udbygning op til en måneds senere. Kurset sætter projektlederen i stand til at løse de klassiske projektlederopgaver og levere bedre resultater, hurtigere, til glæde for både projektdeltagere og kunden.

For at sikre den bedst mulige indlæring har vi sat et loft på 16 deltagere. I kurset veksler vi konstant mellem teori, øvelser, opgaver i dit eget projekt og refleksion over den enkelte lektion. Efter kurset er det vigtigt at fastholde viden og gejst. Derfor kobler vi dig med en succespartner, som du arbejder tæt sammen med på og – hvis I har lyst – efter kurset.

Foredrag om arbejdsglæde

Indhold

Positive emotions are a low-cost, high-payoff source of value.
- Harvard Business Review, November 2009

Her er nogle af overskrifterne fra kurset:

  • Lær hinanden at kende – En simpel og overraskende hurtig måde at lære om hinanden på.
  • Fem enkle måder at få mere arbejdsglæde i dagligdagen.
  • Opgavenedbrydning hvor I får det hele med, sikrer ejerskab og lærer hinanden bedre at kende.
  • Lav en tidsplan der holder – og som I holder af.
  • Ultrakorte statusmøder, der får fremdrift og sammenhold op i gear.
  • Vis kunden hvad I laver og få en glad kunde og klare tilbagemeldinger.
  • Styr på væggen og få overblik på to gange ét sekund
  • Retrospectives – Se jer tilbage og lær.

Deltagerne får:

  • Projektdeltagerne skal hjælpes til at levere bedre resultater, hurtigere og indgå i stærkere og mere positive relationer.
  • Værktøjerne skal være så simple, at vi kan huske dem – også når vi er pressede. Når vi kan huske dem, så kan I også ;o)
  • Værktøjerne skal kunne anvendes uanset projektets kontekst
    • I projekter med og uden IT-indhold
    • I store projekter og i små
    • I vandfaldsprojekter og i agile projekter.

Kurset er bygget på elementer fra metoderne PRINCE2 og Agil Projektledelse, samt den nyeste viden fra den positive psykologi.

Målgrupper

Happy Projects er både for projektledere og deres projektdeltagere, og henvender sig til:

  • Virksomheden, der har behov for at levere effektive projektresultater internt eller eksternt ved hjælp af engagerede projektdeltagere, der bliver ved med at være engagerede.
  • Projektlederen, som gerne vil skabe resultater gennem andre, der vil gøre sit team så effektivt og selvstændigt velkørende som muligt samt have et godt arbejdsklima undervejs.
  • Projektdeltagerne, der gerne vil have en mulighed for at lægge sin arbejdskraft netop dér, hvor behovet er størst, som ønsker overblik over og indflydelse på egne arbejdsopgaver og som nyder at have det sjovt på arbejdet med kollegerne.
  • Styregruppen, der ønsker indsigt i fremdriften og en afbalanceret dialog med projektlederen, som er klar til at levere sin del af arbejdet for at sikre de bedst mulige rammer for projektet med mindst mulig indsats.
  • Kunden, der har et behov for at få udviklet rette løsninger i rette kvalitet, hurtigt og som er motiveret af at blive involveret i, hvad projektet skal arbejde med samt løbende at se den konkrete fremdrift.

Pris

Kurset for op til 16 deltagere koster, for et helt hold, kr. 96.000 eksklusive moms, transport, forplejning, lokaler og evt. overnatning. Hvis I ønsker det, kan vi arrangere forplejning og lokaler mod et tillæg – eller I kan selv stå for det, i egne eller lejede lokaler.

Book et kursus i Happy Projects

Ring til os på 7026 2647 eller send en mail hvis du har nogle spørgsmål, eller gerne vil booke et møde om hvad kurset kan gøre for din organisation og jeres projekter.